Sygeplejefaglig direktør Ida Götke klippede snoren ved indvielsen af det nye sengeafsnit med speciale i palliationSygeplejefaglig direktør Ida Götke klippede snoren ved indvielsen af det nye sengeafsnit med speciale i palliation. Foto: Søren Braad Andersen.

04-11-2020

Der blev taget forskud på virkeligheden i Gødstrup, da et mangeårigt arbejde med at øge fokus på palliation i denne uge kulminerede med åbningen af regionens første sengeafsnit med speciale i lindrende behandling

"Hermed erklærer jeg Enheden for Lindrende Behandling for åben."

Der var masser af smil, kransekage og alkoholfri champagne, da det nye palliative sengeafsnit officielt blev åbnet mandag d. 2. november. For selvom corona-epidemien havde lagt en dæmper på muligheden for festivitas, så skulle det alligevel fejres, at Region Midtjyllands første selvstændige sengeafsnit med speciale i palliation nu er åben i Hospitalsenheden Vest.    

I første omgang betyder det, at der nu er seks sengepladser til patienter med behov for palliation på specialiseret niveau. Ved udflytningen til Gødstrup bliver antallet af sengepladser udvidet til ni, og det, der nu kaldes Palliativt Sengeafsnit, bliver omdøbt til Enhed for Lindrende Behandling.

- Det er dejligt, at vi allerede nu, før flytningen til Gødstrup, kan åbne Enheden for Lindrende Behandling, om end i en light-udgave. Det er en tidlig realisering af det store arbejde, der er blevet gjort hele vejen rundt for at gøre det bedre for mennesker med livstruende sygdom, som har brug for behandling på specialiseret niveau. Det er det, vi i dag kan markere, fortæller en stolt Ida Götke.

Posen er rystet

Det er netop den forestående flytning til Gødstrup, der muliggør en ny organisering af hele det palliative område, ved på denne måde at samle de patienter, der har brug for en specialiseret palliativ indsats i et særskilt sengeafsnit. 

- Vi har haft muligheden for at tænke nyt i forhold til indflytningen til Gødstrup. Det er en ny scene, vi får, og det betyder, at vi har kunnet re-tænke området. Samtidig har vi også måttet erkende, at vi må kunne gøre det endnu bedre for denne gruppe af patienter. Vi ved, at når disse patienter ligger spredt på de andre afdelinger, får de lindrende behandling på basalt niveau, fordi palliation ikke er de andre afdelingers kerneopgave. Disse afdelinger gør det bedste, de har viden og færdigheder til for patientgruppen og for mange patienter, er dette tilstrækkeligt. Her på afsnittet kan gruppen af patienter med livstruende sygdom og komplicerede palliative problemstillinger få indsatser på specialiseret niveau, siger Ida Götke.  

Fokus på palliation er dog ikke noget nyt i Hospitalsenheden Vest. Igennem det seneste årti har hospitalet haft den palliative indsats som et særligt indsatsområde, og det har betydet, at der blandt andet er blevet oprettet et Palliativt Team på Onkologisk Afdeling, og at der er nedsat en central styregruppe for den palliative patient, hvor hospitalsledelsen, afdelingsledelsesrepræsentanter fra en lang række afdelinger, repræsentanter fra primærsektor, hospice og patienternes brugerråd arbejder sammen om at planlægge de bedst mulige forløb for patienterne. Alligevel tilfører det nye sengeafsnit noget helt nyt.

– Det giver os en unik mulighed for at lindre de livstruede syge patienters symptomer og have fuldt fokus på det, forklarer Dorte Lander Rasmussen, der er specialeansvarlig overlæge i Palliativt Team og en del af ledelsen på den nye sengeafdeling. Hun fortsætter: 

- Vi har igennem mange år set et tiltagende behov for fokus på lindring af svært syge mennesker. Det skyldes, at der er flere ældre med komplekse sygdomme og flere der overlever med kræft, og som lever i mange år. Disse patienter har ofte mange svære symptomer, som kan lindres med en palliativ indsats.

Selvom den palliative sengeafdeling lige nu ligger i Onkologiens Hus i Herning, er det ikke kun kræftpatienter, der kan få plads her. Målet er nemlig at gøre den palliative indsats mere synlig for alle specialer rundt om på hele hospitalet.

- Sengepladserne kan bruges til alle patienter med livstruende, alvorlig sygdom som har komplekse palliative behov. Det er selvfølgelig mange kræftpatienter, men eksempelvis også patienter med svær hjertesvigt, KOL, lungefibrose eller neurologiske patienter med fx ALS og sklerose. Det skal være patienter, som er alvorlig mærket af deres sygdom, og hvor der er en stor symptombyrde, forklarer Dorte Lander Rasmussen.