Jørgen Frøkiær, institutleder ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, ønskede i sin tale ved spadestikket til NIDO | danmark et stort og hjerteligt tillykke med det nye markante brohoved for Aarhus, hvorfra der kan udruges nye ideer og viden på højeste niveau. Foto: Søren Braad Andersen.

Jørgen Frøkiær, institutleder ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, ønskede i sin tale ved spadestikket til NIDO | danmark et stort og hjerteligt tillykke med det nye markante brohoved for Aarhus, hvorfra der kan udruges nye ideer og viden på højeste niveau. Foto: Søren Braad Andersen.

13.06.2019

Samarbejdet med Aarhus er tæt: De fleste af de ca. 40 ph.d.-studerende i Hospitalsenheden Vest er indskrevet ved Aarhus Universitet, hospitalet har tre universitetsklinikker, og udsigten til et NIDO | danmark-center i Gødstrup som vestdansk primus motor indenfor forskning og uddannelse i Region Midtjylland glæder Jørgen Frøkiær som leder af Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Han anser i forvejen Hospitalsenheden Vest for at være et hospital med en markant og ambitiøs forskningsprofil i Region Midtjylland:

"Hospitalsenheden Vest er allerede i dag en vigtig del af Aarhus Universitet og som sådan en integreret del af universitetets vigtige område for den kliniske medicin, hvor der foregår fantastisk god undervisning og forskningsbaseret uddannelse af kommende læger og forskning på et meget højt niveau inden for en lang række specialer. Det illustreres tydeligt på den årlige tilbagevendende Forskningens Dag", siger institutleder Jørgen Frøkiær.

Ny fremragende forskningsplatform

Han tilføjer, at der er allerede mange eksempler på et værdifuldt og synergiskabende samarbejde med de stærke forskningsmiljøer i vest, og det nye center i Gødstrup bliver en ny fremragende platform for forskningsmiljøerne i Gødstrup og for de fremtidige samarbejde med Aarhus, siger han:

"Potentialet for at skabe endnu bedre akademiske broer mellem Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet og Hospitalsenheden Vest stort. NIDO | danmark bliver en central infrastruktur i denne brobygning, hvor der kan etableres endnu mere markant forskning indenfor mange almindelige sygdomme i lighed med det, der allerede foregår nu. Og endnu mere forskningssamarbejde på tværs, hvilket jeg glæder mig til at være med i den fortsatte udvikling af."