Dagbøger har længe været brugt som terapeutisk værktøj, fortæller Anne Højager Nielsen. Foto: Dorthe Gærup Nielsen.

Dagbøger har længe været brugt som terapeutisk værktøj, fortæller Anne Højager Nielsen. Foto: Dorthe Gærup Nielsen.

29.04.2019.

Intensivsygeplejerske Anne Højager Nielsens forskning viser, at dagbøger ikke kun kan hjælpe patienterne videre efter kritisk sygdom. Dagbøgerne kan også forebygge post traumatisk stress (PTSD) hos de pårørende.

Det at føre dagbog kan gøre en stor forskel både for patienten og de pårørende i forbindelse med kritisk sygdom. Dagbogen kan nemligbåde fylde hullerne i hukommelsen hos patienten efter indlæggelsen og beskytte de pårørende mod post traumatisk stress (PTSD). Det er resultatet af et ph.d.-projekt fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og intensivafsnittene i Herning og Holstebro på Hospitalsenheden Vest i samarbejde med Intensiv på Aarhus Universitetshospital.

Intensivsygeplejerske, MKS, ph.d. Anne Højager Nielsen står bag forskningsprojektet, og fortæller, at dagbøger allerede har været brugt som et terapeutisk værktøj på intensivafsnittet på Regionshospitalet Holstebro i mange år.

"Fra tidligere forskning så ved vi, at både patienter og pårørendeofte kæmper med PTSD, når de har oplevet, at de selv, eller ennærtstående, har svævet imellem liv og død. Vi vidste også, atdagbøgerne kunne gøre en forskel for både patienter og pårørende. Til gengæld er det ny viden, hvad det gør for det enkelte menneskeat skrive dagbog," fortæller Anne Højager Nielsen.

Dagbogen har positiv effekt for patienter og pårørende

Ph.d.-projektet er bl.a. baseret på kvalitative interviews med enlang række pårørende og patienter om deres oplevelser ved atskrive dagbog. Resultatet er, at dagbøgerne har nogle klare positiveeffekter og især for de pårørende:

"Det vigtigste var, at de pårørende var rigtig glade for at kunne gøre noget, der ville have betydning for den syge senere hen. Især fordi mange af dem følte sig meget magtesløse i situationen," fortæller Anne Højager Nielsen.

Vigtig hjælp til de pårørende

Selvom det er patienten, der kæmper for sit liv og førlighed på enintensivafdeling, så er det ifølge Anne Højager Nielsen også vigtigt at hjælpe de pårørende:

"Mange af de pårørende er ofte helt brugte, når den syge er klar til at komme hjem, fordi de i så lang tid har skullet tilsidesætte egne behov for at være hos den syge. Samtidig er mange af dem også bange for, at patienten bliver dårlig igen, når han eller hun erkommet hjem, fordi det ofte var i hjemmet, at patienten blev dårliginden indlæggelsen, forklarer Anne Højager Nielsen.

Fylder huller i hukommelsen

For patienten kan dagbogen især bruges til at fylde de mange huller i hukommelsen, som mange intensivpatienter har omkring sygdomsforløbet. Det er vigtigt, fordi mange af patienterne er så syge og så medicinerede, at de ikke husker noget fra den første tid på sygehuset.

"Når de kommer hjem, begynder mange at få uklare minder eller mareridt, som de ikke kan forklare. Her kan dagbogen være en storhjælp til at få faktuelle forklaringer, der kan fylde hullerne ihukommelsen", forklarer Anne Højager Nielsen, og fortsætter:

"Det, der ofte rørte patienterne mest, var, at der havde været nogle pårørende ved deres side igennem hele det lange forløb. Det betød,at dagbogen nogle gange bragte folk tættere på hinanden, fordi den var med til at skabe en ny forståelse mellem patient og pårørende og dermed var med til at styrke sammenholdet i familien."

Mange års erfaring med dagbøger som terapeutisk værktøj

I over 15 år har intensivafsnittet i Holstebro arbejdet med dagbøger som en del af efterbearbejdningen af en ofte traumatisk hospitalsindlæggelse, ligesom afdelingen har implementeret faste Follow-up besøg, hvor de tidligere patienter bliver inviteret ind for at høre om, hvad der reelt skete under deres indlæggelse.

Læs mere om resultatet bag forskningen.