Stud. med. Helene Gallefoss, Kirurgisk Afdeling med sin orale præsentation om studiet af sammenhængen mellem infektioner og centrale venekatetre.

Stud. med. Helene Gallefoss, Kirurgisk Afdeling med sin orale præsentation om studiet af sammenhængen mellem infektioner og centrale venekatetre. Foto: Søren Braad Andersen, Kommunikation.

24.08.2018

Forskerspirerne fra hospitalets forskningsmiljøer tegnede sig for over halvdelen af de videnskabelige bidrag og tog forskningspriserne hjem for de bedste oplæg i MCH Herning Kongrescenters kongressal.

For andet år i træk var MCH Herning Kongrescenter perfekt kulisse for Forskningens Dag i Hospitalsenheden Vest, der kl. 9.30 åbnede dørene til 130 forskningsinteresserede deltagere i den store kongressal. Over næsten 10 timer blev det nysgerrige og engagerede publikum vidne til en olympisk kraftpræsentation på højt videnskabeligt niveau med 36 oplæg om nye resultater, der er skabt af hospitalets mange forskningsmiljøer i løbet af 2017.

I år var det forskerspirerne, der indtog kongressalen, hvor de bidrog med over halvdelen af de videnskabelige oplæg. Den store talentmasse blev glædeligt bemærket af hospitalsledelsen.

"Udviklingen i aktivitet og nøgletal har gennem de seneste fem år vist, at der er sket en imponerende udvikling i forskningsmiljøerne med en firedobling i antallet af professorer samt en øgning i antallet af ph.d.-studerende med 33 pct. og i antallet af publikationer med 50 pct.," sagde hospitalsdirektøren i åbningstalen.

“Forskning er en del af hospitalets kerneopgave. Vi kan derfor være ganske stolte af den udvikling, vi er en del af, og vi er glade for at se mange forskningsstuderende være til stede i dag”.

"Fremragende forskning i international klasse"

I år bød Forskningens Dag på to inviterede foredrag fra Aarhus Universitet. Det første var med ros, anerkendelse, inspiration og gode råd fra den nye institutleder ved Institut for Klinisk Medicin, Jørgen Frøkiær. Han var inviteret til at holde et gæsteforedrag om erfaringer med og perspektiver på arbejdet med klinisk forskning.

Et vigtigt element i dette arbejde, fremhævede institutlederen, er en evne til at indgå i relationer og bygge bro, og han benyttede lejligheden til at rose og anerkende Hospitalsenheden Vest som forskningshospital med fremragende forskning og som en af universitetets gode samarbejdspartnere.

"Det er virkelig tale om fremragende forskning i international klasse, og der er en base for at lave helt enestående klinisk forskning, som er med til at skabe en sammenhængskraft i regionen."

Jørgen Frøkiær opfordrede desuden til, at hospitalet vil fortsætte sin gode forskningsindsats med miljøer, der tiltrækker mange nye kolleger og med fokus på opbygningen af flere alliancer og broer mellem forskellige discipliner i relationer og samarbejde med andre uden for Hospitalsenheden Vest. Forskningens Dag bestyrkede institutlederen i sin tro på, at det gode samarbejde indeholder mange flere muligheder.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

"Det jeg har set, bestyrker min tro på et styrket, konstruktivt samarbejde, hvor vi udnytter de fælles ressourcer, der er til rådighed. Og jeg vil gøre mit til at bibringe de elementer, der gør, at forskningen i vest bliver styrket", uddybede Jørgen Frøkiær.

Forskningskoordinerende ledende overlæge Annette Haagerup.

Forskningskoordinerende ledende overlæge Annette Haagerup. Foto: Søren Braad Andersen.

Forskningsmiljøerne har i 2017 skabt et væld af nye resultater som er publiceret i over 180 internationale videnskabelige tidsskrifter:

"Forskning handler om hjerteblod, og i 2017 har vi forsket for et stort millionbeløb. Hovedparten af projekterne er finansieret med en stigende andel af eksterne fondsmidler", sagde forskningskoordinerende ledende overlæge Annette Haagerup fra NIDO | danmark i forbindelse med åbningen af Forskningens Dag.

I alt drejer det sig om fondsmidler på 23 mio. kr.

Sygeplejefaglige direktør Ida Götke.

På gensyn i 2019. Sygeplejefaglige direktør Ida Götke rundede dagen af. Foto: Søren Braad Andersen.

"Tusind tak for den nye viden. Det har været en fantastisk og inspirerende dag":

Sygeplejefaglig direktør Ida Götke rundede bl.a. den videnskabelige konference af med ros til forskningsmiljøerne på Forskningens Dag for at vise videnskabelig bredde, tyngde og evne til at samarbejde på tværs, og opfordrede til, man griber mulighederne for at bygge broer og indgå i relationer med erhvervslivet.

Lægefaglig direktør Jens Friis Bak.

Lægefaglig direktør Jens Friis Bak. Foto: Søren Braad Andersen. 

"Jeg er imponeret over præsentationerne i dag, og jeg synes, at niveauet løfter sig år for år. Det er utrolig flot":

Lægefaglig direktør Jens Friis Bak roste det høje videnskabelige niveau, og benyttede i sin festtale anledningen til at adressere god forskning:

"God forskning starter med nysgerrighed, men det handler også om det rigtig gode forskningsspørgsmål."

Lektor og seniorforsker Karin Biering fra universitetsklinikken Arbejdsmedicin.

Lektor og seniorforsker Karin Biering fra universitetsklinikken Arbejdsmedicin. Foto: Søren Braad Andersen.

Dagens første videnskabelige oplægsholder var lektor og seniorforsker Karin Biering fra universitetsklinikken Arbejdsmedicin med kommende nye resultater fra et projekt, der har undersøgt, om træning og social støtte kan mindske de negative konsekvenser af trusler og vold i omsorgsfag.