Placering af NIDO | danmark ved siden af hospitalet i Gødstrup

Luftfoto: Kommunikation.

22.02.2017

Af forskningsformidler Gritt Bennedsen, NIDO | danmark.

Det danske arkitektfirma Friis & Moltke A/S, som bl.a. har tegnet det fine Onkologihus i Herning, er i øjeblikket ved at færdiggøre de sidste streger til skitsetegningerne til NIDO | danmarks bygning i Gødstrup

Arkitektfirmaet Friis & Moltke A/S, som i disse dage er ved at sætte de sidste streger på skitsetegningerne til NIDO | danmark, har siden grundlæggelsen i 1954 etableret sig som et af de mest kvalitetsbevidste og modige arkitektfirmaer i landet.

Onkologihusets facadeFacaden på Onkologihuset i Herning. Foto: Kommunikation.

I Region Midtjylland har Friis & Moltke A/S sat deres præg på flere sundhedsbyggerier og er kendt for bl.a. at tegne det enestående Onkologihus ved Regionshospitalet Herning, som rummer stråleterapi, ambulatorium og sengeafsnit.

I arkitekturen er der med arkitektfirmaets ord "lagt vægt på at understøtte samarbejdet mellem faggrupperne og skabe rammerne for et imødekommende hospital, hvor der er privathed, ro og gode lysforhold."

Indenfor i Onkologihuset. Foto: Kommunikation.

Onkologihuset, som blev indviet af H.M. Dronning Margrethe ll i 2009, fremhæves af patienter, pårørende og personale for husets smukke arkitektur, behagelige stemning og velfungerende indretning. Dagslys, udsigt til de nære omgivelser, varme farver og åbenhed præger husets atmosfære.

Desuden er Friis & Moltke A/S bl.a. kendt for at have designet tilbygningerne til Distriktspsykiatrien i Herning i 2000 og Patologisk Institut på Regionshospitalet Viborg.