115 vejledere, uddannelsessøgende og elever på tværs af hospitalet var forleden mødt op for at høre mere om mesterlære. Foto: Charlotte Feldbæk Ranneries / Kommunikation.

05.12.2016

Håndværket og den gamle mesterlære skal tilbage i rampelyset, var budskabet på en tværprofessionel uddannelsesdag i Hospitalsenheden Vest.

Vi lever i en tid, hvor vi alle er konsulenter, der sjældent er bundet til en opgave. En tid, hvor vi forbinder det med noget positivt at være forandringsagenter, innovatører og kreative problemløsere. Men det er et sindsbillede, der ikke altid passer med det at arbejde på et hospital. Her må håndværket og den gamle mesterlære tilbage i rampelyset.

Nogenlunde sådan var budskabet til godt 115 vejledere, uddannelsessøgende og elever på en tværprofessionel uddannelsesdag i Hospitalsenheden Vest 29. november.

Professor Lene Tanggaard åbnede dagen med et foredrag om at udøve mesterlære og gjorde det behændigt med mange og illustrative eksempler fra en praksisnær hverdag. For det er her, I skal have jeres primære fokus, også når det gælder uddannelse og læring selvfølgeligt suppleret med refleksioner over handlinger, kundgjorde professoren, der har begået en lang række bøger og artikler i danske og udenlandske tidsskrifter om emnet.

Tid på træningsbanen

Eftermiddagen på den tværfaglige uddannelsesdag går med at reflektere over, hvad det er, som i dag værdsættes i læringsmiljøet på hospitalets afdelinger og afsnit. Et af de temaer der går igen rundt ved bordene er, at supervision og mesterlære ofte det, som må aflyses, når der er sygdom eller andet som presser sig på i en travl hverdag i ambulatoriet eller på hospitalsgangen.

Det er også de erfaringer, som uddannelsessøgende reservelæge på Børneafdelingen Ditte Sloth har gjort sig de forskellige steder hun har været, siden medicinstudiet er afsluttet, og minder om, at det giver værdi at prioritere tid til læring:

-Tiden på træningsbanen og tiden til at se en patient sammen med en erfaren kollega skal prioriteres. Det handler om at træne fornemmelser for, hvad der skal til i en given situation. Og jo flere ting du kan, jo færre ting skal du spørge om. Det sparer tid i længden og giver bedre patientbehandling.

Sædvanen tro og lidt mere

Men hvis mesterlære blot er at gøre og repetere, hvad andre øvede tidligere har gjort, hvordan skaber man så udvikling og tilpasser sig til ændrede vilkår for eksempelvis at se stadig flere patienter?

Det er et spørgsmål, der naturligt trænger sig på, især hvis det gode håndværk alene er koblet på en afgrænset monofaglighed. For uddannelseskoordinator Janet Hansen, NIDO danmark, er svaret givet med at praktisere et tværfagligt samarbejde, sådan som et sammenhængende patientforløb kræver.

 

"Når der er potentiale i godt håndværk og mesterlære er det fordi, at tryghed i selve den faglige base, giver os overskud til at være kreative og kunne innovere, fortæller uddannelseskoordinator Janet Hansen. "Foto: Charlotte Feldbæk Ranneries, Kommunikation.

 

– Mesterlære har noget med sædvaner at gøre. Tænker vi over, hvad det rent faktisk er, vi gør, og taler vi om det, ja, så bruger vi de begreber, vi er oplært i at bruge. Derfor er man også nødt til at træde et skridt tilbage fra praksis og inviterer andre ind i sit lærings- eller refleksionsrum. Og en sådan tværfaglig uddannelsesdag er en af måderne at gøre det på, forklarer Janet Hansen og føjer til:

- Når der er potentiale i godt håndværk og mesterlære er det fordi, tryghed i selve den faglige base giver os overskud til at være kreative og kunne innovere.

1.600 elever hvert år

  • Hospitalsenheden Vest har hvert år 1.600 elever og studerende fra erhvervsuddannelser, de videregående- og langvideregående uddannelser i formel praktikuddannelsesforløb.
  • Der er p.t. ca. 40 ph.d.-studerende og ca. 30 master- og kandidatstuderende under uddannelse. Samtidig er der løbende intern kompetenceudvikling af de omkring 4.400 ansatte på Hospitalsnheden Vest.
  • Hospitalet har p.t. 11 patientskoler med dertilhørende undervisning, vejledning og færdighedstræning.