NIDO | danmark er et frø, der er spiret af det stærke forskningsmiljø i Hospitalsenheden Vest.

I dag er Hospitalsenheden Vest et af de mest forskningsaktive hospitaler uden for de store universitetshospitaler i Danmark målt på forskningsaktivitet og forskningsmidler.

Der er et livligt forskningsmiljø, hvorfra der årligt udgår godt 170 videnskabelige publikationer. Med 8 professorer, tre universitetsklinikker, 24 lektorer, 120 vejledere og undervisere, 40 ph.d.-studerende og 1.600 studerende om året.

Forskning på højt internationalt niveau praktiseres i dag og udbygges via formaliseret samarbejde med Aarhus Universitet, Health og øvrige nationale og internationale samarbejder.

NIDO | danmark vil bidrage til at samle og sprede viden og forskningsresultater og tiltrække forskningskonferencer internationalt, nationalt og regionalt. 

Hvad laver NIDO | danmark?

NIDO | danmark omfatter de to hovedområder forskning og uddannelse, som har hver deres fokus og en del beslægtede opgaver.

NIDO | danmarks kerneopgave er at skabe forbindelser og rammer, der gavner forskere og patienter, forskningsviden, uddannelse og patientbehandling.

NIDO | danmark faciliterer og støtter opbygningen af tværgående forskningsmiljøer, der samler viden på tværs af fag, sektorer, kliniske afdelinger, forskningsmetoder og uddannelser.

Læs mere om NIDO | danmarks forsknings- og uddannelsesaktiviteter og se, hvad der rykker ind i den nye bygning i Gødstrup.

Kontakt NIDO